Kødet:

Kød fra Herefordkvæg kendetegner sig ved en høj spisekvalitet af det saftige kød. Denne gode smag kommer fra en meget fin fedtmarmorering som er i selve kødet. Derved kan man uden at smagen mistes skære alle egentlige fedtkanter af inden tilberedningen, sådan at stegeskyen ikke bliver fedt.

Den fine smag fra kødet stammer fra de græsgange hvor dyrene vokser op. Her optager de forskellige aromastoffer, som bliver videregivet til kødet.

Udseende:

Den er mørk rød, med et hvidt hoved, hvid bug og bryst, samt en smal hvid rygstribe. Desuden er de nederste lemmer hvide.

Hereford findes både som hornede dyr og som hornløse (kaldet pollede)


 

Beskrivelse af racen Hereford

Historie:

Racen stammer fra England, hvoraf den også har fået sit navn. Navnet er efter grevskabet Herefordshire, som befinder sig i den vestlige del af det centrale England - her har de drevet systematisk avl med racen imellem 200 og 300 år.

Siden da er racen blevet eksporteret til næsten hele verdenen. Først kom racen til Irland i 1775, så USA i 1817 og til Australien i 1825. Hvilket har først til at racen er en af de mest udbredte kødracer i verdenen.

Der er sket en udvikling af herefordkvæget siden da. Tilbage i 1700-tallet og frem til starten af 1800-tallet var kvæget meget større end de er den dag i dag. Der vejede de voksne kvæg gerne 1.500 kg eller mere. Den største vejede tyr man kender til, hed Cotmore, han var i 1839 vindende showtyr til et skue, hvor han blev vejet til hele 1.950 kg. Siden da er racen blevet gradvist mindre i både størrelse og vægt.

Idag vejer en udvokset tyr mellem 1.000 og 1.200 kg. Køerne vejer mellem 650 og 800 kg. Fødselsvægten for kalvene ligger mellem 35 og 45 kg. Hvorefter de har en tilvækst på ca. 1.500 kg. pr. dag. Det er dog muligt at nogle enkelte dyr kan nå en højere vægt.

I begyndelsen af 1950'erne kom de første Hereford til Danmark, nærmere sagt til Møn. Det var godsejer C.C Scavenius som importerede dyrene fra England. Han lod flokke af Herefordkvæg afgræsse bakkerne omkring Møns klint. Herefter skete flere importer af kvæg samt avlmaterialer (sæd). Dette sker fra Nordamerika, Australien, New Zealand, dog var det især Canada som var den store leverandør.

Herefordkvæget er bl.a. karakteriseret ved en god tilvækst og god frugtbarhed, samt et roligt temperament, og den kan pga. sin hårdførhed gå ude det meste af året.

Herefordkvæg lever under mange forskellige betingelser fra de arktiske områder i Nord Europa og Canada til de tropiske- og subtropiske områder i midt- og syd Amerika og tørre og golde områder i Australiens klima. Selv i de meget varme områder i midt- og syd Afrika lever Herefordkvægt. Deres evne til at trives under disse forskellige forhold i uovertruffen.

Herefordracen kan begå sig på lavtydende græsarealer og passer derfor godt til de nye EU-reformer som der ser ud i øjeblikket - stigende fokus på naturpleje og på store arealer med permanent græs. Her er Hereford klart at foretrække og derfor forventes antallet af Hereford i EU at stige.

Hereford er blandt de fire kødkvægsracer som Dyrenes Beskyttelse har fundet specielt hårdføre og velegnede til at gå ude om vinteren under passende forhold. Udegående dyr skal i vinterperioden have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtiddig kan hvile på et tørt, strøget leje.

Stald Kærsgård, Søbyvej 3, Tåsinge, 5700 Svendborg, Tlf: 40 81 17 53 / 22 89 73 62
Lav din egen hjemmeside med mono.net