Ved os bliver kalvene født om foråret når køerne går på græs. Herved får de sin muskelfylde igennem amning af moderen og de grønne græsgange. På baggrund af dette får købet en mørk rosa farve.
 
Vores kvæg afgræsser rundt på Monnet ved Søby, Vejlen, Noret og ved Horses skov på Tåsinge, samt andre forekommende græsstykker. Derudover afgræsset de også Hjortø.
 
Sidst på efteråret bliver kvæget taget hjem på stald. Her bliver de delt op sådan at ungdyrene tages fra og deles op i køn. Over vinteren fodres dyrene med egen produktion af halm, hø, wrap, majs- og græs ensilage og valset korn. Derudover får de selvfølgelig mineraler.
 
Når så ungdyrene er nået til en størrelse hvor de er slagteklar bliver de slagtet på det lokale slagteri i Bjerreby på Tåsinge. Netop dette slagteri er nøje udvalgt, da den korte afstand bevirker at dyrene ikke når at blive stresset under køreturen. Ved slagteren bliver dyrene dyrlægekontrolleret, hvorefter de slagtes. Efter 12 til 14 dage hvor kødet har fået lov til at hænge og modne er det klart til udskæring efter kundens ønske.
 
Når ungdyrene slagtes er de mellem 14 og 18 måneder. Dyrene sælges som hele, halve og kvarte dyr, og koster 55 kr. pr. kg. incl. moms og udskæring.
 
En kvart kalv vejer mellem 50 - 70 kg. i slagtet vægt.

Der kan også købet større mængder af hakket oksekød (pakket i mængder af 10 kg), dette koster 60 kr. pr. kg. incl. moms
 

Herefordkvæget

Vi fik vores to første køer sommeren 2008, hvoraf den ene havde en kalv ved siden. Disse køer købte vi af Ib Hansen fra Vornæs på Tåsinge. I 2009 købte vi to kvier af Morten Andersen på langeland. Sommeren 2009 lånte vi også en tyr ude fra Ib Hansen, som gik sammen med køerne under deres afgræsning på Monnet ved Søby.
Først på sommeren 2010 købte vi vores avlstyr Morten, han er ligeledes som de to kvier, købt af Morten Andersen fra Langeland.
September 2010 kom tre mindre køer til besætningen, disse havde alle hver en lille fin kalv ved siden. Dyrene er købt af Niels Magaard fra Stenstrup. 

Vores besætning udvikler sig hele tiden, så for at få det aktuelle kan nedenstående link bruges:
 
aktuel besætningsliste 
Tryk på besætning, og søg på chr nr. 18665
 

Herefordkvæg fåes både med horn og uden horn (pollet).
Stald Kærsgård, Søbyvej 3, Tåsinge, 5700 Svendborg, Tlf: 40 81 17 53 / 22 89 73 62
Lav din egen hjemmeside med mono.net