Stald Kærsgård, Hereford, Jydske heste, Texel, Sortbroget landrace, Shetlænder
 
Vi er et ungt par, med sønnen Mikkel fra 2012 og Emil fra 2015, som er så heldige at bo på Henriks slægstgård hvor Mikkel og Emil er 6. generation på gården. Vi fik de første køer, heste og ponyer i 2008, hvorefter det stødt er vokset med besætningens størrelse. Sidenhen er der også kommet får, grise og div. fjerkræ til gården.

Vi ligger vægt på at dyrene er rolige og omgængelige, og avler efter det gode sind.
Alt kvæg, får og grise avles med formål til naturpleje og kødproduktion med salg til private.
Heste og ponyer bliver brugt tildelt som naturplejere, men også som brugsdyr. Derudover kommer de også med ud på div. skuer. Et sikkert skue er Det Fynske Dyrskue, som afholdes midt i juni hvert år. Dette er vores lille ferie som familie, hvor vi får kombineret afslapning, samværdet med gode mennesker og det er dyrene som er i centrum. Vi avler også, og har lejlighedsvis nogle til salg.

Ud over den daglige pasning af dyr på gården dyrker vi også jord med planteavl. Det er her fra vi bl.a. også laver foderet til dyrene, herunder majs- og græsensilage, korn, halm, hø og wrapp.

Til dagligt arbejder Henrik som ansat fuldtidslandmand ved en svine- og planteproducent, og Julie som sygeplejerske.
For at kunne nå det hele på gården, specielt i højtider er vi så heldige at have en super familie og gode venner som tit står klar med en hjælpende hånd når vi har brug for det - Det kan vi slet ikke takke dem nok for! Ellers havde det ikke kunne lade sig at gøre at vi lever den livsstil, som vi gør :-)

Stald Kærsgård, Søbyvej 3, Tåsinge, 5700 Svendborg, Tlf: 40 81 17 53 / 22 89 73 62
Lav din egen hjemmeside med mono.net